Plan 2004 i Næstved

Jeg stod på toget på Horsens Banegård og kørte hele vejen til djævleøen. Jeg skulle skifte tog i Ringsted for at komme til Næstved. Der mødte jeg de første spejdere, der skulle på samme plan som jeg – “Plan Snedig – Lejrliv og orientering”, så jeg regnede med at lære en masse.

Da vi ankom til Næstved Station stod der nogle ledere og ventede på os. De fulgte os hen til en parkeringsplads, hvor vi skulle aflevere penge, mobiltelefon og alt andet der indeholdte batterier. Efter vi havde afleveret tingene, fik vi en brik udleveret, hvorpå der var et stykke af et menneske i uniform. Man skulle så finde sammen med dem der havde de brikker der passede til den man selv havde. Det gik jo meget godt for de fleste, men ikke for os, for det var meningen der skulle have været 8 i en patrulje, men vi var kun 7. Så vi manglede den brik hvor hele ansigtet var på. Men da vi så havde fået den sidste brik udleveret og havde fundet sammen, så fik vi fortalt, at dem vores brikker passede sammen med, var dem vi skulle være i patrulje med. Den person der var på billedet skulle være vores vejleder i løbet af den næste uge.

Vi kørte med bus til en parkeringsplads, hvor vi var på et teamwork-løb for at lære hinanden bedre at kende. Da vi var færdige fik vi et kort og så skulle vi gå ud til klintehytten med vores oppakning. Det var ellers også  noget der fik os til at kende hinanden bedre.

I min patrulje var vi som sagt 7 – 3 drenge og 4 piger. Det mest spøjse var vi alle 3 hed K(Ch)ristian [forhåbentlig kun drengene, red.]. Da vi nåede frem til Klintehytten slog vi vores telt op og pakkede sovepose og ting og sager ud. Om aftenen havde vi noget der hed ”blå time”, hvilket var et møde med vores vejleder – ligesom en evaluering. Der planlagde vi hvordan vores lejrplads skulle se ud på grundplan.

Næste morgen kl. 06.50 tændte nogen højtalere. En meget høj omgang techno og en flok unge mennesker iklædt høne-kostumer vækkede os til verdens koldeste morgen. Der var frost i græsset, så koldt var det, men der var ingen kære mor. De sidste ved flagstangen fik toilet-tjansen. Vi gik meeeeget langsomt i gang med at bygge vores lejr plads. Men op af dagen, mens det blev varmere, gik det hurtigere og hurtigere, og til sidst havde vi en lejrplads med en 2×2 meter bål plads og et køkkenbord. Vi fik udleveret et brændebesparende bål komfur. Eller det vil sige, det kaldte de det, men det var bare fire jern plader med et hak i hver ende som man satte ind i hinanden og lagde en rist henover. Maden foregik sådan at vi fik udleveret en mælkekasse med madvarer og en opskrift i til hvert måltid.

Dagen efter forløb meget med at hugge brænde og hygge og snakke sammen… men oppe ad eftermiddagen blev vi kaldt sammen til et foredrag om brandsikkerhed i et telt og det var ret stener. Det eneste fede var, at han satte ild til et iglo-telt.

Om aftenen skulle vi pakke til hejken, der skulle foregå næste dag. Vi skulle pakke alt, også sovepose og liggeunderlag. Så skulle vi ud og gå en tur med vores rygsække, for at se om de var strammet ordentligt. Vi gik en længere tur ned af en sti og ud fra lejren… og i det stien ender, hoppede der 2 udklædte unge mænd frem fra buskene. De snakkede afro-dansk. De smed os ned på jorden og gav os bind for øjnene, og råbte og skreg ind i hovederne på os og så rejste de os op og bad os om at holde fast i hinandens rygsække og følge efter. Mens vi gik, blev der råbt og skreget af os, og vi fik at vide, at vi skulle sælges til en russer som slaver. Vi blev ført hen til en lade, hvor vi stadig havde bind for øjnene. Vi blev sat ned på knæ med vores oppakning og vi fik at vide, at vi skulle have hænderne bag hovedet… der sad vi så i et kvarters tid uden et ord. Så fik vi at vide, at vi skulle tage bindet af og vi kom ind i grupper, hvor vi skulle afhøres af en skummel person i lædertøj. Han spurgte efter navnet på vores vejleder og vi sagde hendes navn, men han sagde, at efter den liste over navne han havde passede det ikke, og han råbte og skreg, og sluttede mødet med at tage skrivemaskinen fra bordet og kyle den ind i væggen. Da alle var blevet afhørt, kom en af de mænd der havde overfaldet os, ind i det store rum, hvor alle patruljerne sad og sagde, at vi skulle pakke ud, for vi skulle sove der om natten. Vi blev vækket af en råbende soldat, som havde lavet det klammeste havregrød vi nogensinde har spist på en spejdertur. Om morgenen blev 2 professorer i bomber taget som gidsler og de fremstillede blæk til at lave falske ID kort. De hjalp os samtidigt med at flygte fra laden ud til en øde landevej, hvor de selvfølgelig også havde kort til os, og vi fik at vide, hvor vi skulle hen. Hejken forløb sådan cirka efter planen lige på nær båd-posten. Vi skulle tage en oppustet bildækslange og binde en presenning i bunden af den. Så fik vi nogle brædder og en økse samt en sav og så havde vi værsgo at fikse vores egne padler… Jeg blev sat på padle holdet og jeg fik lavet en flot paddel, syntes jeg i hvert fald selv… men da vi kom i vandet fandt vi ud af, at der var et hjørne af presenningen der ikke var bundet på, så vi trak altså vand ind. Det gik meget godt det første stykke ned af den lange å, men ikke godt nok. Vi stødte på grund og een måtte af og trække… og hvem tror I skulle det… selvfølgelig mig og jeg sværger, jeg kunne ikke mærke mine føder efter at have trukket ringen med to 70 kg’s.  drenge i 20 m. Men een ulykke kommer sjældent alene. Vi trak nu så meget vand ind at vi begyndte at synke… så vi padlede ind til land hvor vi gik op og fik sko og strømper på. Vi endte vores hejk et sted i en skov om aftenen. Det var en slags ”flygtningelejr” hvor vi skulle overnatte i en bivuak. Vi spiste frysetørret chili con carne tilsat vand og så havde du nok til 2 personer…

Da vi vågnede næste morgen skulle vi på orienteringsløb 2 og 2. Det var sjovt og man lærte en masse pga. ekstra opgaver ved posterne, hvor man skulle bruge sit kompas. Når man var færdig med orienteringsløb måtte man bevæge sig tilbage til klintehytten, men jeg ventede på, at hele min patrulje var kommet tilbage i modsætning til ham jeg var sammen med – han gik bare. Så jeg benyttede ventetiden til at skifte tøj. Da vi ankom til klinte hytten skulle vi lave mad og da vi havde lavet mad og spist, skulle vi til lejr bål. Der var en masse sjov underholdning og vi sang og en af vores ledere spillede guitar.

Dagen efter blev vi vækket tidligt som altid. Vi startede med morgen gymnastik som denne morgen blev styret af en bil:

Når bilen blinkede til højre: sprællemand til højre,
Når den blinkede til venstre: sprællemand til venstre
Katastrofeblink: normal sprællemand,
Horn: arm bøjning
Tågelygter: engle hop.

Efter det skulle vi rive vores lejr ned og det gik som opbygningen meeeeget langsomt, men hurtigere og hurtigere i løbet af dagen. Om aftenen da vi havde pakket det hele sammen, var vi til banket, hvor vi fik kylling og bage kartofler. Det var godt oven på alt den spejder mad vi havde fået hele ugen. Senere på aftenen var der disko og det var mega fedt. Der blev danset og sunget med på alle sangene – det var så fedt. Dagen efter var stemningen lidt trykket i det vi vidste, at vi skulle hjem… vi pakkede vores sidste ting og vores telte. Vi gik ud af vejen væk fra klintehytten egentligt var det meget sørgeligt på en måde og det var også mange der græd. Vi ankom til den parkerings plads hvor vi var mødtes første gang vi så hinanden og vi sang spejderbror og endnu flere tudbrølede. Så skulle alle der skulle til jydeland tage deres tasker og gå til perronen og vi tog med toget med en mega fed oplevelse!!!        

V.J.