Spejdernes lejr 2012 – Besøgsdag – store kagedag og farveldag

Mange tak for rigtig mange besøg i dag. Vi er også meget taknemmelige for de mange dejlige kager vi modtog. Håber i kom godt hjem med mange positive indtryk fra den kæmpestore lejr i Holstebro.

Vi har nu igen styr på den nys opståede hjemve/farvelve og alle er glade og i gang igen. Alle har vist fået travet lidt træthed i benene i dag, så vi sover længe igen i morgen. Så ingen opkald før 8.30 tak. (Den er mest til Knud Erik som ringede og vækkede Ellen i morges kl. 8.00! uha uha)

Som I sikkert så, så har vi det godt i EMT og hygger os med alle ungerne – så nu savner vi altså de “små” seje mikroer og minier, der er taget hjem og den enkelte junior, der også besluttede at det var tid at tage hjem. Det var hyggeligt at I var her og vi glæder os til at se jer igen efter ferien.

I morgen skal vi arbejde med projekter på kvarterets dag, det vil sige vi skal være sammen med alle vores spejderkammerater fra Horsens kommune og laver aktiviteter med dem.

De tilbageværende ca. 50 Erik Menved Spejdere er klar til at tage udfordringerne op i de næste dage.

Tak for besøg, knus og kager!

Jeg ved at Jan har lagt en del billeder ind på billedarkivet nu.

Ellen

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar