Spejderafslutning

Tirsdag d. 8. december havde mikroerne sidste spejderdag inden juleferien.

Vi var på gåtur i skoven tæt på hytten. Vi oplevede og lyttede endnu en gang til hvordan skoven lyder, når vi er helt stille. Vi har i dette efterår arbejdet med mørke. At kunne gå i skoven uden lys, når det er mørkt. Vi har opdaget, at øjnene vænner sig til mørket og faktisk bliver gode til at se. Nogle gange er det godt at træne at være i skoven uden lygter, da det giver en helt anden oplevelse. Efter vi talt om at mørket ikke er farligt, men at vi bare kan sætte farten ned og hjælpe hinanden, er det gået rigtig godt med at være i skoven, når det er mørkt. Vi øver fortsat også at kunne være stille, for at få hele oplevelsen med.

Efter vi kom til vores plet i skoven, samlede spejderne trangiaerne i fællesskab. Vi var tre grupper, for at mindske smitterisikoen. Vi varmede cacao over trangia og der var flødeskum og skumfiduser at toppe med. Mens vi sad der i mørket med enkelte lygter tændt, opdagede vi de fineste chokoladejulemænd, som hang over vores hoveder i træerne. Det bragte lykke.

Hjemturen til hytten, gik op ad skrænten. Det var en hård omgang, men det er spejder når det er bedst. Vi bliver udfordret hver især og der er et godt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og i sidste ende venter på hinanden ved toppen.

Tak for et skønt halvår med spejder.
Annette, Anne Marie, Helle, Frida og Signe