Bombeterrorfrygt på Århus Hovedbanegård

Mikroernes elskede maskot blev antaget for at være en tikkende bombe på den nyligt overståede tur til Kattegatcentret.
Gitte var blevet tilbage på banegårdens ventesal med bagagen, mens den øvrige forsamling af ledere og mikroer var gået i Spejdersport, da der pludseligt kom en sikkerhedsvagt med en meget forskræmt ung dame i hælene. Gitte fik dog afværget, at Peter Plys skulle gåes efter i sømmene.

Vores tur til Kattegatcentret forløb ellers uden de store dramaer og opholdet på centret var vældig spændende og lærerigt. Vi studerede blæksprutter både udvendigt og indvendigt. Og vi lavede aftensmad til hajerne og fiskene i røre-bassinet. Da vi havde fodret fiskene, fandt vi vores soveposer og liggeunderlag, og børnene ud så sig lige præcis den plet, hvor de ville sove. Dem der havde nattøj med, tog det på og alle fandt lommelygter frem. Så blev alt lyset slukket, undtagen lyset over nødudgangen og i elevatorerne. Vi gik rundt og lyste på fiskene i bassinerne, det så flot ud, men var også lidt uhyggeligt.
Endelig sengetid. Vi fik børstet tænder og kravlede trætte i soveposerne ovenpå er rigtig dejlig dag. Der var nok nogen der ikke nåede at få trukket lynlåsen helt op inden Ole Lukøje indfandt sig.
Det var dog knap så sjovt at blive vækket kl. 6 søndag morgen. Vi skulle skynde os at pakke soveposer og liggeunderlag sammen med søvn i øjnene og morgenstive fingre.  
Bagefter skulle vi op på restaurant Fordækket og indtage morgenmad i en forfærdelig fart, for vi skulle også have pakket de store tasker og så halsede vi ellers ad sted til bussen, der holdt 3 km væk. Vi nåede det da også kun med nød og næppe, heldigvis var chaufføren en flink dame, som lovede at hun ville gøre et længere ophold i Rønde 10 km længere fremme, så vi kunne få tisset af. Som sagt så gjort.
Resten af turen til Århus gik hurtigt, det gjorde gåturen til busholdepladsen til Banegården også, hvor vi havde 40 min ventetid. Ventetiden fordrev vi med kage, som Esben og hans mor havde bagt. Tak for det.
Vi holdt godt øje med at Peter Plys ikke skulle gøre flere unge damer urolige.
På vej ind i toget mødte vi et par damer, der var knap så begejstrede for os. Lone fortæller…

Vi ankom til Horsens, hvor forældrene ventede. Det var en masse glade, men trætte børn de fik med sig hjem.

Med spejderhilsen
Niels, mikro assistent