Referat – Ledermøde – 2006-04-06

1. Præsentation
Der var en kort præsentation af de tilstedeværende mest af hensyn til de nye ledere, det var dog kun Tina, der var mødt, da Allan desværre var forhindret.

2. Referat af sidste møde
Ingen kommentarer

3. Hvervedag
Umiddelbart meldte Anita, Tina og Ellen sig. Det blev aftalt at vi spurgte spejderne og deres ledere. Derudover skal alle mikroer have invitation til at møde op, som de har lyst henover formiddagen.

4. Teltsituation
Om vi skal have 3 eller 5 nye telte afventer eftersynet af de bestående telte.

5. Udeareal
Bålpladsen ud for køkken/værksted skal flyttes længere væk fra huset, men det er meningen, at vi vil have en bålplads her. Inden den anlægges skal jorden jævnes og tilsås med græs. Den 23. april blev afsat til at afmærke de steder, hvor vi vil have fast bålpladser på marken samt angive læhegn osv.

Juniorerne vil gerne designe bålpladsen ud for huset.

6. Evighedskalender
Af hensyn til forældre og andre interesserede skal vi have lavet en kalender, hvor gruppens faste aktiviteter både mht. indtjening af midler og faste gruppeture/arrangementer er angivet med en beskrivelse af aktiviteten og deltagere. Ellen har lovet bestyrelsen at sammensætte sådan en oversigt

7. Ledermøder
Der er endnu ikke afholdt ledermøder med GL og junior, mini og mikro. Det lykkedes at afsætte alle tre dage, nemlig junior, den 10. april, mini den 19. april og mikro den 16. maj.

8. Ledersituationen
Vi er jo umiddelbart mange ledere og har endda opnået 2 nye, men der er grene som har et stærkt behov for forstærkning. Specielt når to miniledere går fra på barselsorlov om kort tid. Pilemanden som også hedder Knud Erik har overfor Niels sagt, at han gerne ville stille op. Niels prøver at invitere ham til Sct. Georgsdag. Brian Bjørnskov har givet tilsagn til efter sommerferien. Men det er en sag, der skal tages op på de kommende ledermøder. Vi udskød snakken fordi, der manglede ledere fra en hel gren

9. Evt.
WigWam har haft en forespørgsel om udlejning i nogle hverdage i september til en skole, De berørte grene vil få en pæn økonomisk kompensation og besked i god tid, således at man kan lave noget andet de aftener, fx tage i bowlinghallen, svømmehallen eller andet. Dette blev accepteret såfremt det ikke sker for tit – et par gange om året er acceptabelt.

Linda undersøger mulighederne med hensyn til parkering på ”Targano” til Dyrskuet.

Jan foreslog, at tilmeldingssedler blev lagt på hjemmesiden, for at få flere til at bruge hjemmesiden. Det kræver samtidig, at lederne bliver meget bedre til at opdatere hjemmesiden.

Desuden skulle der strammes op med hensyn til for sene tilmeldinger til ture etc. Evt. kunne sanktionerne være en kage til næste møde. Ved for sene betalinger kunne vi måske lokke med en nedsat pris ved hurtig indbetaling. Det er urimeligt, at lederne skal lægge penge ud for manglende betalinger.

Vi vil gerne opfordre både børn og forældre til at bruge hjemmesiden meget mere, men det kræver jo samtidig at vi selv strammer op, så det ikke er lutter gamle ”nyheder”.

Depot-rummet er ikke stort og kræver altså, at vi er gode til at rydde op efter os.
25/04/06
Ellen

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar