Oplevelser på Thurø

Så er der næsten gået to dage mere her på Thurøbund Spejdercenter. Heldigvis havde blæsten lagt sig mandag morgen, så der kunne komme godt gang i sejlaktiviteterne.

Mandag middag drog 27 junior-og tropsspejdere på kanotur rundt om Thurø, som er en frisk lille tur, der bedst strækker sig over to dage med overnatning undervejs. Da spejdercenteret kun lige akkurat har kanoer nok til så mange spejdere, var lederne henvist til båden, der går under det meget sigende navn “Spanden”. Det er en gammel dyb redningsbåd, der er blevet udstyret med en sejtrækker af en påhængsmotor, som kan manøvrere rundt og assistere spejdere hvor det er nødvendigt. Heri havde vi al bagagen anbragt, så vi ikke også skulle bekymre os om bagagens tilstand ved eventuelle kæntringer undervejs. Vandet omkring Thurø er meget lavvandet, og øen er omtrent indespærret mellem Tåsinge, Fyn og Langeland med ikke ret meget mere end et stenkast til Fyn, hvor den er tættest på – og i øvrigt forbundet med en dæmning. Så det er ideelle forhold til at stifte bekendtskab med kanosejlads på åbent vand, hvor man til trods for beliggenheden godt kan opleve både bølgegang, strøm og blæst. Første halvdel af mandagens tur handlede mest om at lære sit hold at kende og at lære at styre en kano, for dem der ikke havde nogen erfaring med det endnu. Derefter havde vi et mindre hvil på en campingplads, inden vi klokken 15 fortsatte videre mod vores lejrplads. Da der dette sted er ret god strøm, da vi kom et stykke væk fra kysten, kom spejderne på overarbejde med overarmene. Vi havde heldigvis pålandsvind – desværre til det forkerte land. Resultatet var, at spejderne måtte vælge at gå på land i Skårupøre – som altså ikke ligger på Thurø, men på Fyn. Her blev de opvartet med æblemost i rigelige mængder og kunne se på, mens lederne i Spanden fik bugseret to kanoer ind til land, som måtte give fortabt overfor naturens kræfter. Da alle mand igen var samlet – denne gang på bredden på Fyn – hjalp centerfolkene med at transportere spejderne til det planlagte bestemmelsessted.

Vi ankom således til vores overnatningsplads et par timer senere end planlagt, men da alle var i godt humør – og i hvert fald ikke havde lidt af væskemangel efter den megen æblemost – blev der hurtigt banket både bål, aftensmad og kanobivuak på benene. Og de er ualmindeligt gæstfrie på Thurø, så vi fik da også lov til at benytte sejlklubbens lokaler til aftenens debriefing. Lidt senere kunne der ses et meget ualmindeligt syn på Thurø: Et styks Spand der kom sejlende i havn, med et haleparti bestående af 8 kanoer spændt efter hinanden. Selv de lokale havnefolk kom lige ud for at se, hvad det dog var for et fartøj der var undervejs.

Og sådan endte en dag, hvor vi ikke blot stiftede bekendtskab med store kræfter, spejdere der skulle samarbejde og hvor udholdenhed blev afprøvet. Ja, for slet ikke at tale om, at nu ved vi også, hvor Skårupøre ligger. Jeg har i hvert fald aldrig været der før – og der virkede ganske hyggeligt.

Tirsdag morgen skulle vi tidligt afsted. Faktisk skulle vi sejle allerede klokken otte, da der klokken 11 stod nye spejdere klar til at overtage vores kanoer, for at tage på samme tur som os. Denne dags tur var mest i roligt vand, og derfor ankom vi da også planmæssigt til spejdercenteret omkring klokken halv elleve. Ja, spejderne gjorde, for lederne i Spanden blev lidt forsinkede på grund af motorproblemer. Heldigvis har spejdercenteret adskillige motorbåde i vandet til assistance til de mange sejlende spejdere i alle størrelser, og kom da også lederne til undsætning, så de kunne tage den sidste kilometer ind i bugten igen. Spejderne syntes dog, at det var rigtigt sjovt, at det nu var lederne der var i problemer og ikke kom nogen vegne. De blev dog glade for, at vi ikke havde kastet deres bagage overbord for at lette dødvægten 😉

Vi regnede med, at eftermiddagen skulle være hviletid. Men nej, selvom de brokker sig lidt engang imellem, så var de næppe blevet fodret på lejrpladsen, før alle mand – mikroer, minier, juniorer og tropsspejdere var i fuld sving med sejlads i bugten igen. Jeg tror flere af dem har været på vandet og eksperimentere med stort set samtlige tilgængelige fartøjer. Og det er en hel del! Under kyndig vejledning naturligvis, hvor det er påkrævet. Men som med kanosejlads, så er der ting der kun læres på een måde. Derfor hedder vores motto jo “Learning by doing”.

Tirsdagen bød også på to fødselsdage. Først blev Josephine fejret, da hendes familie kom med boller og kakao til alle mand. Så meget, at det i første omgang gjorde det ud for frokost. Der blev dog suppleret med rigeligt rugbrød senere, hvor vi midt på eftermiddagen også kunne fejre Christoffer med endnu mere kage. Men kage er jo en af den slags ting, men vanskeligt får for meget af… Så var der også tanket masser af energi til flere strabadser på vandet.

Og således går dagene her i det sydfynske. Masser af godt humør og sjove aktiviteter, hvor spejderne selv kan bestemme tempoet og niveauet. Og så har jeg ikke engang fået nævnt, at vi har fået strålende vejr med højt solskin.

Mange hilsener fra
Jan & alle de andre Erik Menved Spejdere