JULENS (MÅSKE) NEMMESTE JULETRÆ

Køb årets juletræ ved Erik Menved Spejderne som sælger juletræer ved Industrimuseet i weekenden den 2.-3. december.

Trænger du til at komme ud og finde juleglæden frem? Erik Menved Spejderne vil i forbindelse med juleweekenden på Industrimuseet, Gasvej 17 i Horsens, igen i år sælge juletræer.

Selv i de seneste par år, hvor intet har været som det plejer, har Erik Menved Spejderne kløet på med spejdermøder og ture for at skabe gode oplevelser for børn og voksne. Så når Erik Menved Spejderne indtager forpladsen foran Industrimuseet, er det for at vise, hvad livet som spejder også er. Samtidig er det en god mulighed for Erik Menved Spejderne til at tjene lidt ekstra til næste års forhåbentlig mange ture og spejderoplevelser.

Støt de lokale spejdere

Erik Menved Spejderne håber, at mange lokale – og gerne langvejs fra – slår et smut omkring juletræsudsalget, hvor der udover juletræer er bålhygge og et par ekstra små overraskelser til både store og små. Juletræerne er af god kvalitet og leveres af Skovbakkens Juletræer, som må betegnes som en lokal juletræsleverandør.

Kom og køb jeres juletræer hos de lokale spejdere. Det går til et godt, lokalt formål.

Erik Menved Spejderne står der
2.-3. December fra kl 10 til 16

På Industrimuseet vil der være masser af boder med mulighed for at få julegaverne i hus, aktiviteter for hele familien, julepyntede udstillinger og festlig julemusik. Så her er der god mulighed for at kombinere juletræsindkøb og besøg på Industrimuseet!