Ingeniørspejdere (med tiden!)

Vi har tidligere omtalt og vist resultaterne af blandt andet klanens store byggerier med rafter, som fx deres hus på Spejdernes Lejr herover.

Et klassisk spejderprojekt er bygning af katapulter. Det er der næppe nogen Erik Menved-spejdere, der ikke har prøvet i deres tid ved junior- og tropsspejderne. Specielt for juniorspejderne er det en glimrende udfordring i både samarbejde og teknik med rafter og besnøringer. De kaster sig i øvrigt også altid over opgaven med stor begejstring, da den er både overskuelig og en lille smule fascinerende. Tænk at bygge noget, der kan kaste en stor ting langt væk. Juniorspejdere mangler faktisk kun én ting: Overarme. Deres besnøringer har det med at have en holdbarhed som våde aviser. Det har heller ikke ændret sig gennem årene. Se selv i videoen herunder.