Om at have tid

Min tipoldefar havde en arbejdsuge på 72 timer – 12 timer dagligt – også lørdag. Ved siden af passede han sin lille have, der forsynede familien med grøntsager. Samtidig var han kasserer i den lokale idrætsforening, strålefører i det lokale brandkorps og tenor og nodeskriver i sangforeningen. Han klippede selv sine seks børn, forsålede familiens fodtøj, kløvede brænde og lavede selv sit husgeråd.

Min oldefar var kommet ned på en arbejdsuge på 54 timer. Han overtog haven og var også brandmand. Han var godt nok medlem af den lokale idrætsforening og sangforeningen, men han kunne kun drive den til en baryton uden noder. Hans fire børn blev sendt til barberen for at blive klippet, og øksen blev foræret væk, da han gik over til kulfyring. Husgerådet blev fornyet hos isenkræmmeren.

Min bedstefar arbejdede 48 timer om ugen. Også han var havemand og medlem af den lokale idrætsforening, men havde ikke tid til at synge og slukke ildebrande. Hans to børn fik lov til at blive langhårede.

Min far var autoritetstro og derfor medlem af den lokale idrætsforening, men han kom der aldrig. Han havde opgivet familiehaven – den betalte sig ikke længere, og så havde han fået elvarme. Hvordan skulle han ellers få tiden til at slå til med en 45 timers arbejdsuge?

Jeg har overhovedet ikke tid til noget som helst. Synge? Højest lidt brummen i badeværelset. Ikke noget med frivillige job. Hvordan skulle jeg kunne klare det med en opslidende arbejdsuge på 37 timer? Somme tider kunne jeg godt tænke mig snart at komme på efterløn, for så kunne jeg i det mindste få tid til at tage mig af min hund.

Jeg har længe haft lyst til at skrive disse linier, men først i aftes fik jeg tid, fordi mit fjernsyn brød sammen…