Nyt fra bestyrelsen oktober 2003

Oprykningen
Vi havde en dejlig aften, det var selvfølgeligt noget anderledes, at afholde Erik Menveds traditionsrige oprykning et nyt sted, men det både sjovt og hyggeligt at se børnene blive våde og kåde. Og hvem syntes ikke, det er flot syn, når børnene står med lys i faklerne og derefter traver ud i aftenmørket. Tak for opbakningen til arrangementet både til gæster og hjælpere. Vores amerikanske gæster syntes, de fik en flot og anderledes oplevelse med hjem.

Velkommen
Dagen efter var der Groggeljagt og der var mange nye børn på besøg denne dag, det var dejligt at se både nye og gamle spejdere hygge sig med spejderaktiviteterne . OG Hvis jeg har hørt rigtig efter. Så kan vi nu byde mange nye spejder velkommen i Erik Menved gruppen. 
Velkommen til jer alle, vi håber i vil få mange gode oplevelser og nye venner i vores gruppe.

På styrelsesmødet d. 11.08.03 blev der bl.a. diskuteret salg af vores hytte i Østbirk (Torphytten). Nogle af børnene har været med til møder, hvor de er blevet spurgt om, hvad de syntes om at komme i Torp. Den endelige beslutning er blevet truffet i Styrelsen, som har besluttet ikke at sælge hytten i Torp. 
Middelalderfestivalen gik godt, vi fik trods regnvejret solgt mange pandekager. Den endelig opgørelse er endnu ikke lavet. Tak til alle jer, som bakker op om spejdernes arbejde. Også en stor tak til vore sponsorer. Det er en stor hjælp for os.
Dragterne vi bruger, har det ikke for godt og trænger til en udskiftning.
Har du lyst til at bruge en formiddag på at sy sammen med mange andre sypiger/drenge, så kik efter i Kulkassen, hvornår du skal melde dig.

Mange af jer har spurgt til vores hyttebyggeri. Vi har ikke modtaget endelig besked om bevilling fra natur og anlægsfonden.  Den venter vi på. I mellemtiden og vinteren over bliver der opstillet en vogn med varme i på pladsen. Den skal være på plads i uge 43 og holder så spejderne varme ind til foråret og lyset skinner på os igen.

LEDEREFTERLYSNING
Der mangler to ledere til vores storspejdere. Så skulle du sidde med en lille leder i maven, er det nu, du skal lukke den ud af busken. Ring til enten Ellen eller Kasper, hvis du er interesseret. Der er brug for dig. :

På bestyrelsens vegne 
Lise Christensen

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar