Harry Potter løb

Den 4. maj 2002 afholdes der et landsdækkende Harry Potter løb. Information om løbet, henvisning til hjemmesiden, tilmeldingsskemaer m.v. udsendes i sidste halvdel af januar.

HVOR sker det?
POTTER SØGER BLÅ UGLER gennemføres i 10 større byer, spredt over hele landet: Aabenraa, Hillerød, København, Nykøbing Falster, Odense, Skanderborg, Slagelse, Viborg, Ålborg og Århus.

HVEM kan deltage?
POTTER SØGER BLÅ UGLER er et arrangement for alle spejdere lige fra mikro’er til seniorer og ledere indenfor Det Danske Spejderkorps. Børn og unge mellem 6 og 23 år, som endnu ikke er blevet spejdere, kan også deltage, så her er der mulighed for få nye spejdere med i gruppen.

Patruljeinddeling
Man deltager i patruljer på ca 10, bestående af spejdere og ledere – gerne fra flere grene – samt mugglere – de, som endnu ikke er spejdere.

Mobiltelefon
Du-ved-hvem har hørt om vores projekt, og han har truet med at sende en forbandelsesbesværgelse mod vores ugler. Derfor må der ikke sendes uglepost i forbindelse med arrangementet. I stedet skal der bruges muggler-teknik: Hver patrulje medbringer en mobiltelefon, der kan sende og modtage SMS. Patruljerne sender og modtager SMS-beskeder og ledes på den måde rundt til de forskellige aktiviteter.

Erik Menved Gruppe
Fra Erik Menved Gruppe deltager indtil videre juniorerne, der har besluttet sig for at deltage i Århus-arrangementet.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar