Efterårstur – patruljeberetninger

Foredragsturen
Vi kom kl 8.15 og Jan holdt et langt, langt foredrag om tyngdekraft og magnetisme. Det var kedeligt. Jeg får dårlige nerver bare ved at tænke på det. Så skulle vi sove, men vi snakkede i flere timer.
Næste morgen skulle vi have morgenmad, og bagefter skulle vi ud og måle hytten, og bagefter tegne den. Vi skulle også bygge med plakatrør, og da vi kom ind skulle vi have kanelkage, og så skulle vi måle flagstangen. Vi vandt.
Så blev vi sat i gang med at forberede underholdning til aftenen. Da vi skulle spise fik vi chili con carne med alt for mange bønner i, og vi brød os ikke om det.
Bagefter skulle vi se underholdning. Det var ok. Så var der nogle der skulle spille vendespil med lange og flag, og bagefter skulle vi have frugt, kage og varm kakao.
Så gik vi i seng men snakkede langt ud på natten. Næste morgen var det Mathias’ fødselsdag, så vi fik kage. Så gjorde vi rent og tog hjem uhuuuu.
Ildfluerne – Fie, Katrine, Kristian, Lucia


Efterårstur
Vi kommer ud til hytten og findes vores pladser (sovepladser). Vi bærer ting op fra Jans lortebil. Vi lærer først om magnetisme, og så får vi boller og kakao. Næste dag spiste vi morgenmad, og så skulle vi ud og måle op og den slags. Så gik vi ind og spiste til middag. Så skulle vi vaske de beskidte tallerkener, og så skulle vi lære om tyngdekraften, og så skulle vi lave underholdning til aftenen, og Simon var det bette egern. Nogen spillede poker.
Næste morgen skulle vi rydde op og Simon fik buksevand ha ha ha!!! Og så tog vi hjem. Slut!!!
Mammuther – Daniels seje patrulje


Efterårstur
Da vi kom fik vi varm kakaomælk og boller.
Lørdag:
Der var mange der vågnede af at Lasse snorkede. Vi fik morgenmad (gab). Der var mange der gik over i et hus vi kaldte spøgelseshuset. Det var et hus der var brast sammen. Vi fik frokost og da vi havde vasket op fik vi en opgave der gik ud på at vi skulle lave underholdning. Vi var delt op i to hold. Der var et hold der var med Camilla, Peter, Anne, Amalie, Simon og Gustav. De lavede Rødhætte. Der var også et hold hvor der var Kamilla og Katrine og Mathias og Daniel og Lasse og Julie. Der er 1 hold mere . Det bestod af Fie og Johanne og Juliane og Malene og Jonathan og Gustav. Søndag: Mathias har fødselsdag – Hurrarrr!
Vi skulle f.eks. måle hvor høj en flagstang er uden at måle opad via en retvinklet trekant, og vi lærte også at tyngdekraft og magnetisme ikke har noget med hinanden at gøre!
Vi lærte også om hvordan et kompas virker, men det ved nogen af os allerede!!! Jan.
Vi skulle ud og måle huset op og bygge med rør. Og vi skulle også have et foredrag fredag aften!!!
Hvis man vender to sydpoler mod hinanden sringer de fra hinanden, men hvis man vender en sydpol og en nordpol mod hinanden hænger de sammen.
Hjorte


Efterårsturen
Deodorantkampe:
Det startede med at der var nogle der kastede med Moses. Og så begyndte nogle af pigerne at sprøjte med deodorant, og så begyndte Mathias at smøre deo rundt over det hele (ad).
Lakridskamp
Det startede med at Camilla fandt et stykke lakrids og kastede det op i Peters seng, og så begyndte han at kaste med det og sådan blev det ved et stykke tid og så stoppede det.
Magnetisme (gab) og tyngdekraft (snork) kedeligt:
Jan lavede et foredrag om magnetisme og tyngdekraft. Det var rigtigt kedeligt.
Gik op og ned af bakker. Vi skulle bære alle mulige ting op til hytten. Sov.
Kedede os. Målte os. Var udenfor. Var der fra Fredag til Søndag. Spiste.
Delfinerne


Efterårsturen til Frydenlundhytten
Fredag aften kom vi alle sammen præcis klokken 8 til hytten. Lederne havde en masse ting i deres biler, og vi skyndte os at hjælpe dem med at bære det op, og vi sang spejdersange hver gang vi gik op ad bakken til hytten. Da vi havde fundet vores senge, pakkede vi ud. Vi gjorde også lidt rent efter de grisemikler der havde været der sidst, da de havde leget med deodorant og lakridser i sovesalen (ad). Da vores senge var blevet klare, skyndte vi os ind i stuen, hvor vi skulle høre en masse spændende ting om kompasser, kort, længdegrader og breddegrader, og ikke mindst magnetisme. Det var rigtigt sjovt, og vi ville ønske, at det havde varet mindst 3 timer mere. Så skulle vi også have kakao og boller. Derefter børstede vi tænder og gik i seng. Da vi havde sunget godnatsang for hinanden faldt vi hurtigt i søvn. Klokken var vist ikke mere end elleve, og det er jo også rigeligt sent.
Lørdag morgen stod vi rigtigt tidligt op og lavede gymnastik mens solen stod op. Derefter spiste vi havregryn, og så var det tid for at lære endnu mere om kompasser. Vi skulle lave et kompas af nåle og kork. Det var sjovt. Og det virkede. Derefter skulle vi også lære noget om målestoksforhold. Udenfor skulle vi løse nogle opgaver med at bygge nogle ting i store paprør, efter nogle tegninger i forskellige målestoksforhold. Vi skulle også måle hytten op, og lave en tegning af den i målestoksforholdet 1:100. Det kunne vi godt lide, og vi ville ønske at hytten havde været endnu større.
Til frokost fik vi rugbrød og pålæg, og vi sørgede for at spise op uden at krumme på gulvet. Om eftermiddagen skulle vi først prøve at måle højder ved hjælp af ligesidede trekanter. Det var spændende, for vi elsker jo også geometri i skolen.
Bagefter skulle vi lave underholdning til aften, mens nogle stykker lavede aftensmad. Aftensmaden var chili con carne. Desværre var nogle af dåserne med bønner blevet væk, så der var ikke ret mange bønner i. Dem må vi have til gode til næste gang. Heldigvis var der masser af peberfrugter og løg i stedet.
Efter aftensmaden skulle vi gøres vores underholdning færdig, og vise den frem. Bagefter skulle vi prøve et stort vendespil med flag og landenavne. Vi var rigtigt gode til at snakke sammen og høre på hinandens meninger om hvilke lande de enkelte flag hørte til. Vi råbte slet ikke i munden på hinanden eller var påståelige, for det havde vores kloge spejderledere lært os, at sådan gør rigtige spejdere ikke. Så var klokken jo også blevet over ti, og langt over vores sengetid, så vi skyndte os at kravle i vores pyjamaser og børte tænderne grundigt inden vi gik i seng. Vi sang selvfølgelig igen for hinanden, og sørgede for ikke at snakke sammen, så de små vågnede.
Næste morgen stod vi rigtigt tidligt op, for vi vidste, at Mathias havde fødselsdag. Så vi pyntede op i stuen, og da vi havde lavet kaffe vækkede vi vores rare ledere, som vi havde givet lov til at sove ekstra længe denne morgen.
Da vi havde sunget for Mathias og spist morgenmad, gjorde vi hytten ren. Vi klarede det helt alene uden hjælp fra lederne, og der lugtede af lavendel og salmiak over det hele bagefter.
Klokken elleve skulle vi hjem, og vi græd hele vejen ned ad bakken, mens vi sang sørgmodige sange. Heldigvis skal vi snart på spejdertur igen, for vi elsker vores søde, rare, kloge, fantastiske, stærke og ikke mindst smukke spejderledere.
Mummitroldene (Nalla, Adnil og Naj)

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar