Nyt fra mikrogrenen februar 2004

Hej mikroer og forældre,

Så er den første måned gået i det nye år.

Vi startede den 6. januar med et mikroting, hvor ideer til halvårsprogrammet blev drøftet. Der blev også bygget snemænd og bundet knob. Vi måtte aflyse mødet den 13. januar på grund af strømsvigt i Wigwam. Det var ærgerligt, men det er jo hvad der kan ske.
På det følgende møde havde vi refleksløb i dalen med lommelygter. Vi har spillet vendespil, hvor vi skulle finde ud af hvilke aktiviteter der kom ud af det og om vi kunne bruge dem på Blå Sommer. Det blev blandt andet til at vi måske skal prøve at bage en støvle. Bagefter var vi ude at kælke. Ingen ramte træerne nede i dalen selvom det gik stærkt.

Det var så hvad det kunne blive til for denne gang fra mikrogrenen.

Husk også, at I skal have varmt tøj på, så vi kan være ude uden at fryse.

Mange Mikro hilsner fra de skønne & seje Mikroleder

Anita, Trine, Flemming, Peder & Lone

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar