,

Mikro/mini nytårstur den 8-10. januar 2016

Vi startede fredag kl 18 med spisning, som stod på lasagne og derefter hygge indtil det var sengetid kl. 22.00

Lørdag startede naturligvis med morgenmad og vores traditionelle flaghejsning. Derefter byggede vi snemænd til den store guldmedalje. Billeder af dem blev send til TV2 vejret, som også bragte dem på deres hjemmeside. Bagefter legede vi menneskeludo, som var et stort hit.

Så var der frokost med rugbrød og hvad der til hører. Bagefter var det tid for nytårsløbet, hvor der var poster, der skulle løses. Der var bl.a. en opgave med at pynte småkager i papirsforme, skrælle kartofler, lave underholdning til aften samt nytårshuskekimsleg. Vi skulle også lave hatte, hagesmække og bordbomber af toiiletruller. Der blev også til eftermiddagskage, da alle var blevet godt møre. Kl 16 åbnede salonen, hvor man kunne få sig pyntet, sat hår, øjenskygge, og måske også lidt stivelse til håret som blev sat op til narrestreger.

Klokken 18 blev den røde løber rullet ud og der var velkomstdrinks klar. Alle kunne gå ind to og to til et flot nytårsdækket bord med de hjemmelavede bordbomber, konfettikanoner og minsandten også rigtige bordbomber.

Menuen stod på flæskesteg som Ellen havde passet om eftermiddagen med hjælp fra Virgar.

Efter middagen var der underholdning, slik, chips og stopdans indtil sengetid.

Endnu et brag af en nytårstur for mikro- og minigrenen.

Tak til alle hjælpere for en god tur.

KH Lederne