Klan Los Amigos på SL2017

Vi var afsted på SL2017, hvor vi oplevede en hel masse ting.

Et par stykker af os deltog i et natløb, som foregik rundt på lejren og det var vildt grineren. Senere på ugen var der et Adventurespejdnight, som Solaris havde arrangeret, og der deltog vi alle. Det var hårdt, men vildt sjovt at prøve et adventurerace.

Der var et par stykker af os der designede et mærke til vores seniorklan som en overraskelse til resten af klanen. Det blev efterfølgende skåret ud i træ. På mærket havde vi tegnet en sombrero, hvor der stod Los Amigos henover og SL2017 under hatten. De andre blev vildt glade for mærket til uniformen.

Vi var også på et par forskellige små drop-in aktiviteter, bl.a. klatrevæggen, Fab-town (små-cafeer).

Vi byggede et hængekøje tårn sammen med en anden klan fra Egebjerg. Selve hængekøje tårnet var et vartegn for vores kvarter som hed Fangetårnet.

Alt i alt var det en helt fantastisk uge sammen med resten af Erik Menved Gruppe og vi glæder os allerede til næste tur.

Du kan se lidt billeder fra turen ved at klikke på miniaturerne herunder.