Blå Sommer 2004

Nu er vi ved at have styr på detaljerne omkring Blå Sommer. Vi skal på lejr med ca. 18.000 andre spejdere fra Danmark og fra udlandet. Vi skal bo i en lejr der hedder Kloden. Vores klynge hedder Rusland og har klyngenummer 6.
 
I får inden ferien en seddel med alle oplysningerne til jeres forældre, så de kan stå klar til at hente deres trætte børn på det rigtige tidspunkt.
 
Vi skal sove i telt og lave mad på bål og lære en masse nye spejderkammerater at kende og vi skal suge til os – alle de ideer man kan få med sig hjem fra sådan en lejr. Bare det at se, hvordan andre gør tingene kan give inspiration til selv at prøve noget nyt.
 
Vi skal afsted med bus fra Banegården i bus – undervejs skal vi lære en lejrsang (gad vide om lederne skal optræde?) og lave andre sjove ting.
 
Vi skal være kontaktgruppe for en gruppe på 13 islandske storspejdere og deres ledere, vi har bare ikke hørt fra dem endnu, så hvad det konkret kommer til at betyde for os, det ved vi ikke helt.
 
Har du været inde for at se på hjemmesiden wwww.blaasommer.dk?
 
Vi glæder os.

Spejderhilsen Ellen

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar